Bestyrelsesposten ApS - forretningsbetingelser

Bestyrelsesposten ApS, CVR nr. 28 96 65 39 (i det følgende benævnt "BP") formidler kandidater til virksomhedsbestyrelser.
 
Nærværende forretningsbetingelser er gældende for alle forhold vedrørende BP's ydelser, oplysninger, tjenester, salg, leverancer m.v. til BP's kunder, kandidater og hvilke som helst andre, der indgår aftaler med eller henter informationer fra BP eller www.bestyrelsesposten.dk eller www.styrelseposten.se eller andre BP tilhørende web-adresser med et med de nævnte web-adresser identisk indhold, i det følgende benævnt "Websted(et)".
 
BP er en internetbaseret virksomhed. Yderligere oplysninger om BP findes på Webstedet ved at klikke på menuen "Om Bestyrelsesposten" eller "Om Oss".

1. Afgivelse af informationer.

1.1. Enhver person, der ønsker at blive eller er blevet oprettet som bestyrelseskandidat hos BP benævnes i det følgende ”kandidat(en)” og enhver virksomhed, selskab, person eller hvilken som helst anden, der søger en kandidat hos BP eller henter oplysninger hos BP eller benytter Webstedet benævnes i det følgende ”kunde(n)”.
 
1.2. Kandidater og kunder, der afgiver/indtaster oplysninger på Webstedet, erklærer sig bekendt og indforstået med, at nærværende forretningsbetingelser er de gældende aftalevilkår mellem BP på den ene side og den pågældende kandidat eller kunde på den anden side, og giver hermed deres samtykke til, at BP må registrere alle disse data og behandle dem som anført på Webstedet samt benytte dem til videreudvikling af Webstedet. I forbindelse med indtastningen af data vil det blive anført, hvilke informationer, der gøres tilgængelige i forbindelse med søgning af kandidater på Webstedet.
 
1.3. Alle informationer som kandidater eller kunder afgiver til BP, behandles i øvrigt fortroligt i enhver henseende og videregives for kandidaters vedkommende alene i overensstemmelse med det, som kandidaterne bliver gjort bekendt med og accepterer i nærværende forretningsbetingelser eller i forbindelse med oprettelses- og søgeproceduren.
 
1.4. Kandidater og kunder er ansvarlige for, at afgivne informationer er korrekte. BP kan ikke gøres ansvarlig for rigtigheden af de informationer, som afgives af kandidater eller kunder til BP eller eventuelle tab, der måtte skyldes sådanne informationer.
 

1.5. Alle informationer der meddeles BP af kandidater og kunder kan behandles og for kandidaters vedkommende videregives med henblik på at fremme formidling af kandidater til kunderne. Endvidere tjener visse informationer det formål, at give BP mulighed for at stille relevante spørgsmål til kandidater og kunder, såfremt dette skønnes nødvendigt eller hensigtsmæssigt og til statistiske formål for BP.

1.6. Kandidater og kunder, der indtaster data på Webstedet, giver hermed samtidig udtrykkeligt samtykke til, at disse data må behandles som anført på Webstedet herunder som angivet i nærværende forretningsbetingelser.

1.7. Kandidater og kunder er dataansvarlige i henhold til Lov om behandling af personoplysninger (Persondataloven).

 
1.8. En kandidats eller kundes påbegyndelse af indtastning af data på Webstedet, er samtidig en udtrykkelig erklæring fra den pågældende kandidat eller kunde om, at denne har læst og accepteret nærværende forretningsbetingelser.

2. BP's kandidater.

2.1. De kandidater, som BP har i sin kandidatbase, har overfor BP erklæret at ville sikre, at inhabilitet for deres eget vedkommende som bestyrelsesmedlem ikke forekommer eller, såfremt inhabilitet måtte opstå, straks at ville gøre den bestyrelse, hvortil de er valgt, opmærksom herpå og løbende opdatere deres kandidatdata hos BP, herunder at passivere sig som søgbare, såfremt de for en periode ikke ønsker henvendelser om bestyrelsesposter.
 

2.2. BP kan ikke gøres ansvarlig for, at en kandidat ikke lever op til det i pkt. 2.1. anførte.

3. Fortrolighed - rettigheder.

3.1. Ud over den ovenfor under pkt. 1.3. anførte fortrolighed for så vidt angår BP’s behandling af informationer, er kunder, der får bragt kandidater i forslag gennem BP, forpligtet til i videst muligt omfang at hemmeligholde oplysninger om kandidaternes identitet, og at behandle alle modtagne informationer og data fortroligt.

Det understreges, at BP ikke kan gøres ansvarlig for manglende hemmeligholdelse og fortrolighed fra BP’s kandidater eller kunder. Det påhviler kandidater og kunder at hemmeligholde deres brugernavn og password.

BP kan ikke gøres ansvarlig i nogen henseende for forhold der skyldes misbrug af brugernavn eller password. Brugernavn og password er strengt personlige og må ikke udleveres eller anvendes af andre end den pågældende kandidat eller kunde.

 

3.2. Indholdet på Webstedet tilhører BP, og enhver kandidat og kunde er uberettiget til at anvende grafik, billeder, logoer, software eller andet fra Webstedet. Kandidater og kunder er således uberettiget til at sælge, kopiere, reproducere eller på anden måde overføre data af indholdet på Webstedet, men må alene se og downloade en kopi af det tilgængelige indhold på Webstedet til personlig ikke-kommerciel anvendelse.

3.3 Enhver kunde er, med mindre BP har givet forudgående skriftlig tilladelse til andet, alene berettiget til at benytte en kandidat, som en kunde har fået oplyst navn og kontaktdata på gennem Webstedet BP til eget brug, hvilket betyder til valg til kundens bestyrelse eller til valg til bestyrelsen til andre med den pågældende kunde koncernforbundne eller associerede selskaber eller virksomheder af hvad art nævnes kan. Kunden er således uberettiget til at videregive oplysninger om den pågældende kandidat, og såfremt dette alligevel sker, er kunden erstatningspligt over BP efter dansk rets almindelige erstatningsregler, og er udover en eventuel erstatning altid forpligtet til at betale en konventionalbod på kr. 50.000 til BP for hver gang denne bestemmelse overtrædes samt for hvert valg af den eller de pågældende kandidater til en bestyrelse, såfremt sådanne valg måtte være et resultat af en overtrædelse af bestemmelsen. Med valg til bestyrelsen sidestilles, at en kunde benytter en kandidat til et advisory board eller på anden måde som løbende rådgiver, der helt eller delvis kan sidestilles hermed.

4. Ændring af informationer.

4.1. Såvel kandidater som kunder er berettiget til når som helst, at ændre eller anmode om ændring af de informationer, som de tidligere har meddelt til BP. Endvidere er kandidater og kunder berettiget til når som helst, at spærre for muligheden for søgninger på eller for dem selv, at begære sig slettet af Webstedet eller anmode BP om at foretage denne spærring eller sletning.
 
4.2. BP er, såfremt spærring eller sletning foretages i medfør af pkt. 4.1., uberettiget til at videregive indtastede informationer om den pågældende kandidat eller kunde. Indtastede data vil i alle tilfælde blive slettet senest 1 år efter den i pkt. 4.1. nævnte begæring spærring med mindre BP måtte være forpligtet til at opbevare sådanne data eller har en retlig interesse heri.
 
4.3. BP er berettiget til når som helt og uden begrundelse, at spærre for søgning på en kandidat eller for en kunde. På tilsvarende vis er BP berettiget til når som helst og uden begrundelse, at slette en kandidat eller kunde fra databasen.
 

4.4. Såfremt BP foretager spærring eller sletning i henhold til pkt. 4.3., er BP forpligtet til at give den pågældende kandidat eller kunde besked pr. e-mail senest 2 uger efter, at spærring eller sletning er foretaget.

4.5. Når en kandidat er slettet af Webstedet, vil BP alene opbevare de oplysninger, som fremgår af den af kandidaten godkendte profil, som har været tilgængelig for søgning på Webstedet. Når en kunde er slettet af Webstedet, vil BP alene opbevare de kontaktdata, som kunden har meddelt samt oplysning om de kandidater, som kunden måtte have købt navn og kandidatdata på.

4.6. Kandidater for hvem der er spærret for søgning eller kandidater, som er slettet fra Webstedet, således at søgning ikke kan foretages på disse, kan fortsat modtage henvendelse fra kunder, som allerede inden har modtaget kontaktinformation for de pågældende kandidater. Nærværende forretningsbetingelser er også gældende for sådanne henvendelser og eventuelle valg af de pågældende kandidater til bestyrelsen. Kunder er ikke berettiget til kompensation eller tilbagebetaling som følge af, at en kandidat ikke kan søges, er slettet fra Webstedet eller ikke ønsker valg til en bestyrelse uanset årsagen hertil.

4.7. Nærværende forretningsbetingelser er i øvrigt gældende mellem BP på den ene side og en kandidat eller kunde på den anden side også for tiden efter det tidspunkt, hvor en kandidat eller en kunde har fået spærret eller slettet sine data på Webstedet.

5. Betaling for BP's ydelser.

5.1. Kandidater må påregne, at BP senere vil opkræve et årsgebyr hos kandidaterne. Et sådant gebyr kan BP dog kun opkræve med 3 måneders varsel, og såfremt en kandidat ikke ønsker at betale et sådant årsgebyr, kan dette alene medføre, at den pågældende kandidat slettes fra Webstedet.
 
5.2. Når en søgeproces resulterer i visning af en eller flere kandidater til en kunde, sker dette uden angivelse af navn på den/de pågældende kandidater. Såfremt kunden ønsker at få oplysning om navn og kontaktdata for en eller flere af de foreslåede kandidater, skal kunden betale et gebyr herfor til BP. Dette gebyr oplyses til kunden umiddelbart inden, at kunden anmoder om disse oplysninger og skal betales med dankort eller tilsvarende betalingskort inden visningen af de nævnte data. Oplysning om priser kan ses på Webstedet under ”priser” under drop down menuen ”Vejledning”.
 
5.3. Såfremt en kunde til sin bestyrelse eller til bestyrelsen i et med kunden koncernforbundet eller associeret selskab eller virksomhed, af hvad art nævnes kan, vælger en eller flere af de kandidater, som kunden har fået oplyst navn og kontaktdata på gennem Webstedet, skal kunden betale et honorar til BP. Størrelsen af dette honorar kan ses på Webstedet under ”priser” under drop down menuen ”Vejledning”, og er forfaldent til betaling på tidspunktet for valget af kandidaten til bestyrelsen. Såfremt kunden ikke vælger en eller flere af de foreslåede kandidater til sin bestyrelse, skal kunden ikke betale det nævnte honorar. Med valg til bestyrelsen sidestilles, at en kunde benytter en kandidat til et advisory board eller på anden måde som løbende rådgiver, der helt eller delvis kan sidestilles hermed.
 
5.4. Såfremt en kandidat, som en kunde har fået oplyst navn og kontaktdata på gennem Webstedet, vælges til yderligere med den pågældende kunde koncernforbundne eller associerede selskaber eller virksomheder af hvad art nævnes kan, betales halvt honorar for disse bestyrelsesposter. Med valg til bestyrelsen sidestilles, at en kunde benytter en kandidat til et advisory board eller på anden måde som løbende rådgiver, der helt eller delvis kan sidestilles hermed.
 
5.5. Såvel kunden som den valgte kandidat er forpligtet til overfor BP, senest 1 uge efter den pågældende kandidats valg til bestyrelsen, skriftligt, eventuelt pr. e-mail, at underrette BP om valget, hvorefter BP fakturerer honoraret overfor kunden. Såfremt BP ikke fra kandidaten modtager nævnte underretning, hæfter kandidaten som solidarisk selvskyldner med kunden for BP’s honorar. Såfremt kandidaten foretager rettidig underretning til BP om dennes valg til bestyrelsen, er det alene kunden, der hæfter for honorarets betaling. Med valg til bestyrelsen sidestilles, at en kunde benytter en kandidat til et advisory board eller på anden måde som løbende rådgiver, der helt eller delvis kan sidestilles hermed.
 
5.6. De i pkt. 5.3 og 5.4 anførte honorarer faktureres til kunden til den af kunden anførte adresse. Betalingsbetingelserne er: ”Netto kontant senest 14 dage efter fakturadato”.
 

5.7. Alle betalinger tillægges den til enhver tid gældende moms.

5.8. BP's ydelser er hovedsagelig bestemt til erhvervsmæssig anvendelse og derfor ikke omfattet af Lov om visse forbrugeraftaler, hvorfor kunder ikke har fortrydelsesret.

6. Erstatningsansvar.

6.1 BP kan ikke gøres ansvarlig for en foreslået kandidats handlinger, undladelser, beslutninger eller andet og kan ikke gøres ansvarlig for noget direkte eller indirekte tab af hvad art nævnes kan, herunder følgetab og driftstab.
 
6.2. BP kan ikke garantere kandidater, kunder eller andre for, at Webstedet altid fungerer eller, at det er fri for vira eller andet der kan være skadeligt. BP er heller ikke ansvarlig for krænkelse af brugerrettigheder i henhold til nærværende forretningsbetingelser, såfremt der er tale om force majeure f.eks. naturkatastrofer, krigstilstande, arbejdsmarkedskonflikter, internetsammenbrud, alvorlige tekniske fejl eller lignende.

7. Kommunikation.

7.1 Kommunikation mellem BP og en kandidat eller kunde kan ske per e-mail til den e-mail adresse, som BP eller en kandidat eller en kunde senest har meddelt den anden. Den e-mail adresse, som en kandidat eller kunde har anført ved indtastning af data på Webstedet er den e-mail adresse, som BP skal benytte, medmindre andet efterfølgende er meddelt. Kommunikation pr. e-mail skal have samme gyldighed som skriftlig kommunikation pr. almindeligt brev. BP er berettiget til at fremsende informationer til kandidater og/eller kunder, såfremt BP skønner dette nødvendigt eller hensigtsmæssigt.

8. Lovvalg og konflikter.

8.1. Nærværende forretningsbetingelser er undergivet dansk ret.
 
8.2. Dersom en tvist måtte opstå mellem BP på den ene side og en kandidat og/eller kunde på den anden side, er BP berettiget til at vælge at lade tvisten afgøre ved Sø- og Handelsretten i København eller såfremt Sø- og Handelsretten ikke har kompetence til at behandle sagen, da ved Københavns Byret eller Østre Landsret med sædvanlig ankemulighed som værneting. BP er endvidere berettiget til at vælge værneting efter kandidatens eller kundens hjemsted.
 
8.3 BP skal dog til enhver tid være berettiget til at kræve en tvist endeligt afgjort ved voldgift efter ”Regler for behandling af sager ved det Danske Voldgiftsinstitut”. I så fald udpeger hver part en voldgiftsmand, medens Voldgiftsrettens formand udnævnes af Instituttet. Såfremt en part ikke inden 30 dage efter at have givet eller modtaget underretning om begæring om voldgift har udpeget en voldgiftsmand, udpeges også denne af Instituttet i overensstemmelse med ovennævnte regler.
 
8.4. Såfremt en kandidat eller kunde måtte anlægge retssag mod BP, er BP berettiget til at begære sagen henvist til behandling ved andet værneting, jfr. pkt. 8.2. eller til behandling ved voldgift, jfr. pkt. 8.3.

9. Ændringer og ophævelse.

9.1. BP er berettiget til når som helst at ændre nærværende forretningsbetingelser. I forhold til kandidater og kunder, der på tidspunktet for sådanne ændringer har afsluttet indtastning af kontaktdata på Webstedet, kan ændringer af nærværende forretningsbetingelser først få virkning 30 dage efter, at BP har afsendt en e-mail herom til disse kandidater og kunder. Ændringerne vil få virkning for disse kandidater og kunder medmindre disse pr. e-mail inden nævnte frist på 30 dage meddeler, at ændringerne ikke kan accepteres, hvorved søgning på eller for disse spærres.
 
9.2. Såfremt BP på den ene side og en kandidat og/eller en kunde på den anden side måtte anse sig for berettiget til at ophæve en indgået aftale, skal pkt. 8 om lovvalg og konflikter, uanset en sådan ophævelse, være gældende.

10. Ikrafttræden.

10.1. Nærværende forretningsbetingelser er gældende fra den 10. oktober 2006.
   Glemt password  Forretningsbetingelser  Nyheder  Kontakt os  Sitemap